“Åh endnu en af de der telemarketing…” Sådan er der nogen der siger – så er det jo godt at tænke på at adskillige handler, både små og de noget større i millionklassen hver dag afsluttes – efter de på et tidspunkt er indledt med et telefonopkald. Irriterende telemarketing – ja, når det udføres dårligt. Heldigvis skaber det stor værdi – hver dag – når det udføres ordenligt.
Der er nogle som har gjort faget til en plage – call centre der drives af folk uden talent eller moral der bare ansætter folk (der flygter efter et par dage) til at ringe løs. Fordi: bare du ringer til nok så giver det noget. De glemmer alt om relevans i den henvendelse phoneren skal udføre og deres produkt er skummelt eller værre endnu de har formået at overtale et seriøst firma til at håndtere deres telemarketing eller mødebooking.
Væk med dem. Men uden telemarketing og phonere er der mange virksomheder der ikke ville leve ret længe.