Der er lavet stribevis af undersøgelser om hvad det er folk er mest bange for – hvilken frygt/angst der fylder mest hos folk verden over. Svaret er ganske entydigt og det handler ikke om miljøkatastrofer, krig, arbejdsløshed, sult eller andre dramatiske begivenheder.
Den frygt som fylder mest hos mennesker er frygten for afvisning. Helt enkelt. Derfor er det vanskeligt for os mennesker at tage kontakt til nogen vi ikke kender – for der er muligheden for afvisning større. Ordet for afvisning er et “nej” og det er det vi frygter. Når du kan mærke sommerfugle i maven er det bare helt OK – så er du på rette spor. Mere øvelse i opgaven gør dig sikker og tag ikke et nej – en afvisning personligt.
Husk: det er ikke dig som bliver afvist. Det er den ydelse du sælger der ikke er brug for. Hvis det er fordi du ikke har forklaret det godt nok – så er det jo til at rette op på. Ingen problem i det.
Det er helt grundlæggende i telemarketing at du ikke skal tage det personligt. Nu ved du det – ring så til den næste. Hold moment.